Video consultations in general practice - a multi method study

Videokonsultationer i almen praksis har kun været anvendt i meget begrænset omfang inden COVID-19 pandemikrisen – i Danmark og internationalt. Omtalte krise har dog fået mange praktiserende læger til at indføre videokonsultationer som en alternativ konsultationsform – i første omgang for at kunne blive ved med at behandle patienter uden risiko for smittespredning. Hvad videokonsultation medfører af nye, forandrede muligheder, men også udfordringer, fx hvad angår faglig kvalitet, kommunikation og relation mellem læge og patient, samt lige adgang til sundhedsydelser, vides endnu ikke. Det er dog strengt nødvendigt at skaffe denne viden, eftersom videokonsultationens fremtidige rolle som fremtidig konsultationsform debatteres og forhandles netop nu blandt klinikere og politikere - og efter alt at dømme bliver et fast tilbud i det danske sundhedsvæsen.

For at sikre fremtidig høj kvalitet i almen praksis ved videokonsultationer, og for i videst muligt omfang at undgå, at fejl begås, og at patient og læge føler sig utrygge, er det vigtigt at undersøge videokonsultationens medicinske, relationelle, etiske og organisatoriske implikationer.

Dette vil vi undersøge ved at lave dybdegående interviews med de nye brugere af videokonsultation i almen praksis. Vi vil således interviewe 20 patienter, 20 praktiserende læger og 20 praksissygeplejersker vedrørende, hvordan de oplever og bruger videokonsultation, herunder hvad de ser af nye muligheder og udfordringer.

Ved hjælp af et spørgeskema, som udsendes til brugere af videokonsultation, vil vi også undersøge brugernes tilfredshed med teknologien, deres accept af videokonsultation som konsultationsform og måden, hvorpå de bruger videokonsultation. Et tilsvarende spørgeskema udsendes til lægerne.

Desuden vil vi undersøge, hvad der karakteriserer de nye brugere. Dette vil vi gøre ved at koble data fra danske registre med spørgeskemadata. For at undgå at sårbare patienter bliver overset, f.eks. fordi de ikke er vant til at bruge teknologi, ikke har adgang til teknologi, eller ikke tilbydes en videokonsultation af deres egen læge, vil vi kigge på borgernes sociale baggrund, uddannelsesbaggrund, helbredsproblemer, medicinforbrug, etc. Vi vil også se på, hvad der karakteriserer ibrugtagning i almen praksis. Er der alders- eller kønsforskelle på de læger, der bruger videokonsultation versus dem, der ikke bruger dem? Er det mest læger fra kompagniskabspraksisser eller sololæger, der bruger videokonsultation? Skaber videokonsultationer flere konsultationer samlet set – og hermed flere sundhedsøkonomiske udgifter for hele samfundet? Udskriver læger, der bruger videokonsultation, mere medicin end ved andre konsultationsformer, laver de flere henvisninger, hvordan bruger de videokonsultation i kombination med andre konsultationsformer, etc. Vil vi også gerne udvikle et gyldigt og pålideligt værktøj, der kan måle kvaliteten i kommunikationen, patientsikkerhed og effektivitet i videokonsultationer.
Projektet vil kunne skabe viden og konkrete værktøjer, der kan hjælpe læger med at holde gode videokonsultationer – både i perioder som under COVID-19, hvor der er reduceret adgang til almen praksis, men også i fremtidige perioder, hvor videokonsultation vil blive efterspurgt og implementeret som konsultationsform på linje med telefonkonsultation, e-konsultation og fremmødekonsultationer.

Projektet bidrager med evidens på et område, der er i hurtig forandring. Med forskningsbaseret, ny viden om videokonsultationer i almen praksis vil lægerne kunne udvide og styrke deres praksisområde, og patienter og samfundet som helhed vil drage nytte af lægernes opdaterede viden om en kvalificeret og omkostningseffektiv håndtering af videokonsultation.

Undersøgelsen er støttet af Fonden for Almen Praksis og Sygeforsikringen Danmark og udføres i perioden 2020-2024. Projektledere: Lektor, Elisabeth Assing Hvidt & Professor Jens Søndergaard. Henvendelse ved spørgsmål til: [email protected]