TrygFonden - SafeChilDe: Safeguarding children's democratic agency - Tools to navigate mis- and disinformation on social media

Project: Private Foundations

Project Details

Description

Forskningsprojekt finansieret af TrygFonden med fokus på at skabe trygge rammer for børns demokratiske dannelse og handlekraft ved at beskytte børn mod misinformation på de sociale medier.

Projektet involverer forskere fra The Digital Democracy Centre, Center for Journalistik, Jura og Medievidenskab på SDU.

Layman's description

Misinformation spredes i dag i et foruroligende omfang og tempo på de sociale medier. Forskning har vist, at løgn spredes hurtigere end sandhed på Twitter, at sociale medier understøtter, men kun sjældent korrigerer rygtespredning, og at vildledende opslag om fx sundhed er mere populære end sandfærdige og relevante opslag. Især børn og unge er udsatte og i risiko for at modtage og dele misvisende, vildledende og løgnagtige informationer, der kan påvirke deres holdninger og skade deres tro på, tillid til og deltagelse i demokratiet. Det er derfor nødvendigt at styrke børnenes evne til at afkode og kritisk vurdere sandhedsværdien af information på de sociale medier.
Initiativer på området har indtil videre mest været målrettet voksne og unge. Dette projekt sætter tidligere ind og har fokus på danske skolebørn i alderen 5-12 år. Der foreligger kun begrænset forskningsbaseret viden om denne aldersgruppes erfaringer med misinformation på de sociale medier og YouTube. Ikke desto mindre står det klart, at børn allerede i en tidlig alder kan udsættes for forskellige typer af misinformation – fx via influencere på YouTube – potentielt uden at forældrene er vidende om det og med risiko for skadelige konsekvenser. Det er derfor afgørende at få indsigt i, hvordan børnene selv oplever mødet med misinformationen.
StatusActive
Effective start/end date01/04/202401/04/2026