Research areas

Jeg forsker i aktuelle problemstillinger inden for medieområdet og journalistikken, ofte med en lingvistisk tilgang.  

Herunder kan du læse mere om de forskningsområder, jeg arbejder med:

Falske nyheder i børnehøjde

Jeg deltager i forskningsprojektet SafeChilDe, der har til formål at afdække, hvordan danske skolebørn i alderen 5-12 år oplever, reagerer på og kritisk forholder sig til misinformation på de sociale medier. I projektet står jeg for udviklingen af et læringsspil, der skal træne børnene i på den ene side at gennemskue misinformation og være kritiske over for utroværdige kilder og på den anden side at stole på sandfærdig information fra troværdige kilder. Projektet er støttet af TrygFonden.

I samarbejde med Kenneth Reinecke Hansen har jeg undersøgt, hvordan danske skoleelever i niende klasse afkoder og kritisk forholder sig til falske nyheder på de sociale medier. Undersøgelsen viste, at eleverne er relativt ukritiske over for falske nyheder – selv når de bliver advaret om, at de kan være falske – og at de kun i begrænset omfang er opmærksomme på genremæssige, tekstuelle og sproglige afvigelser, der ellers burde vække skepsis. På baggrund af undersøgelsen har vi udviklet en didaktisk spørgeramme til brug i skolens undervisning i nyhedsliteracy. Læs mere om undersøgelsen og dens resultater i Viden om læsning og hos Nationalt Videncenter for Læsning.

#børn og unge, #misinformation, #fake news, #nyhedsliteracy, #sociale medier

Spekulationer i nyhedsmedierne

Sammen med forskningskolleger har jeg undersøgt, hvordan journalister i medierne opfordrer eksperter til at spekulere og fremsætte påstande, som de ikke har sikker viden om. Vi har blandt andet analyseret mediernes tidlige dækning af coronakrisen og påvist, at spekulationerne risikerede at misinformere befolkningen i tilfælde, hvor journalisterne og/eller eksperterne ikke fik sprogligt markeret, at påstandene var behæftet med usikkerhed. Du kan læse mere om denne undersøgelse i Journalism Studies og om vores øvrige studier af emnet på videnskab.dk.

#spekulativ journalistik, #misinformation, #mediernes dækning af coronakrisen

Clickbait på nettet

Sammen med Kenneth Reinecke Hansen har jeg kortlagt brugen af clickbait i de danske mediers nyhedsoverskrifter på nettet. Undersøgelsen dokumenterede en omfangsrig brug af klikmadding, der hænger nøje sammen med mediernes kommercielle behov for at skabe brugeraktivitet. Læs mere om undersøgelsen i Journal of Pragmatics.

I en beslægtet artikel argumenterer vi for, at brugen af klikmadding sprogligt set bevæger sig på kanten af – og i nogle tilfælde endda ud over – reglerne for god presseskik. I artiklen viser vi samtidig, at man i journalistikken også finder mange sproglige alternativer til klikmaddingen i form af stilistiske greb, der forsøger at fange læsernes opmærksomhed og vække deres interesse i rubrikkerne. Det kan du læse mere om i Rhetorica Scandinavica.

#clickbait, #nyhedsrubrikker, #nyhedsmedier

Robotten som nyhedsvært og skribent

Sammen med Lene Heiselberg og Arjen van Dalen har jeg undersøgt, hvordan lytterne oplever troværdigheden af en radioavis læst op af en syntetisk stemme (neural tekst-til-tale-teknologi). Deltagerne tillagde i flere tilfælde stemmen menneskelige karaktertræk (antropomorfisme) og lagde vægt på, at det var mediet bag og ikke selve oplæserstemmen, der afgjorde, hvorvidt de fandt indholdet troværdigt. Læs mere om undersøgelsen i Journalism Studies.

I samme forskerteam er jeg for tiden i gang med at undersøge, hvordan brugerne oplever journalistik lavet ved hjælp af generativ kunstig intelligens, fx chatbotter som ChatGPT.

#kunstig intelligens, #chatbotter, #AI-journalistik

Journalisters stavefejl

I samarbejde med Sprognævnet har jeg undersøgt den historiske udvikling i antallet og typen af stavefejl i aviserne. Resultaterne viser, at antallet af stavefejl i aviserne er faldet i perioden 1999 til 2019. Faldet i fejlene skyldes øjensynlig mere udbredt og bedre automatisk stavekontrol. Læs mere om undersøgelsen i Nyt fra Sprognævnet.

Sammen med Michael Ejstrup har jeg desuden undersøgt læsernes holdninger til journalisters sprogfejl på nettet. Undersøgelsen viste, at kritiske læsere i høj grad nedvurderer og nærer mistillid til journalister, der laver sprogfejl. De betragter dem ligefrem som inkompetente, dovne og dumme. Mindst lige så interessant er det dog, at de kritiske læsere ikke kun lader sig irritere af sprogfejl. De lader sig også irritere af vanskelige, men korrekte stavemåder. Journalister kan derfor i nogle tilfælde risikere at blive kritiseret og nedvurderet for at stave korrekt. Læs mere om undersøgelsen i NyS - Nydanske studier og i rapporten fra 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog.

#stavefejl, #journalister, #aviser

Værternes og speakernes sprogbrug i nyhedsmedierne

Public service-stationernes tv-værter og speakere er gennem årene blevet kritiseret for at mumle, lægge alt for mange og umotiverede tryk og formulere sig i langstrakte garnnøglesætninger. Alt sammen til irritation for lytterne og seerne og til skade for forståelsen. I en række forskningsprojekter og i samarbejde med blandt andet Michael Ejstrup og David Nicolas Hopmann har jeg undersøgt, om der er hold i kritikken. Resultaterne viser, at den såkaldte stavelseskannibalisme i medierne – dvs. udtalevarianter som fx /jonlist/ for journalist – ikke har den helt store betydning for ordgenkendelsen. Samtidig er værternes trykbrug i de fleste tilfælde motiveret af nyhedskriterierne, og den syntaktiske kompleksitet er generelt set meget lav i nyhedsudsendelserne. Kritikken af sproget i public service-medierne må derfor på disse målte parametre anses for at være misvisende. Man kan læse mere om undersøgelserne i Journalism Studies, Journalistica, NyS – Nydanske Sprogstudier og Nordicom Review.

#nyhedsoplæsning, #mumledansk, #trykbrug, #sætningsbygning

Framing og stereotypisk omtale af kvinder i de danske medier

Sammen med Kenneth Reinecke Hansen har jeg undersøgt, hvordan højtpræsterende kvinder i uddannelsessystemet – de såkaldte 12-talspiger – har været omtalt i medierne siden 12-talsskalens indførelse. Vores analyser dokumenterer, at 12-talspigerne rammesættes (frames) som sygelige og uoriginale, mens drenge, der enten klarer sig lige så godt på skalaen eller omvendt ligger helt i bunden, typisk hyldes som stærke elever, eller som elever, der evner at tænke selvstændigt. I artiklen argumenterer vi for, at denne stereotypiske opfattelse kan føre til blinde vinkler i medierne. Journalisterne risikerer at overse historier om piger, der klarer sig godt i skolen, og som er både stærke og originale. Og de risikerer på tilsvarende vis at overse historier om drenge, der klarer sig godt, men som samtidig har det skidt, og som måske ikke evner at tænke selvstændigt. Læs mere om undersøgelsen i MedieKultur.

#mediestereotyper, #medieframing, #12-talspiger

-------------------------------------------------------

Min forskning dækker også andre områder end medier og journalistik.

Jeg forsker blandt andet i universitetsstuderendes skriftsproglige kompetencer, og for tiden arbejder jeg med at finde spor af chatbotternes sproglige fingeraftryk.