Personalised Risk Estimation and Prevention of Cardiovascular Disease

Forskningsprojektet vil udvikle et computerprogram, der skal kunne beregne det enkelte menneske risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom. Alt sammen ud fra en blodprøve og nogle oplysninger.
- Vi vil med kunstig intelligens finde ud af, om man kan forudsige, om man skulle have nogle tidlige tegn på åreforkalkning. Og ikke nok med det også sige, hvilken gevinst du får af at gå i forebyggende behandling, fortæller Jes Lindholt.
I dag lever hver tiende dansker med en hjerte-kar-sygdom, og selvom der er markant færre, der dør af hjerte-kar-sygdomme end i 90'erne, så er antallet af hjerte-kar-patienter stigende. Men halvdelen af tilfældene kunne ifølge Jes Lindholt undgås, hvis de bliver opdaget tidligt, og man sætter forebyggende ind. Men det kræver, at nye metoder tages i brug.
- Vi mangler et værktøj til mere præcist at kunne forudsige, om du er i risiko for at få en hjerte-kar-sygdom, siger Jes Lindholt.
Det skal PREPARE hjælpe med.

Både nemmere og billigere
I dag kræver det avancerede røntgen- og blodtryksundersøgelser at undersøge, om en patient har tegn på hjerte-kar-sygdomme. Undersøgelser, der skal udføres på de større hospitaler, som patienten skal transporteres til og fra. Den nye metode ville derfor være både nemmere og billigere.
- I stedet for at rulle det tunge og dyre apparatur ud, kan du nøjes med nogle oplysninger og en enkelt blodprøve, siger Jes Lindholt.
På længere sigt er drømmen, at borgeren skal kunne tage en blodprøve derhjemme og sende den til test – ligesom mange danskere har gjort med Covid-19-antistoftesten.
For Jes Lindholts erfaring er, at der er forskel på, hvem der faktisk møder op til scanningerne. Danskere med lavt uddannelsesniveau har større risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom sammenlignet med jævnaldrende med et højt uddannelsesniveau. Og den skævvridning håber Jes Lindholt, at man kan komme til livs ved at få testene ind i hjemmene.
- Ved at komme tættere på brugeren kan man formodentligt gøre noget ved den sociale slagside, siger han.

Bygger på tidligere erfaringer
Forskningsprojektet udføres i forlængelse af det tidligere projekt, DANCAVAS. Her blev 15.000 mænd i alderen 60-74 år undersøgt for tegn på hjerte-kar-sygdom med røntgen-, blodtryks- og blodprøveundersøgelser. Det er analyser af blodprøverne og oplysningerne fra dette studie, der skal lægge grund til computerprogrammet.
- Alle de oplysninger, som vi får fra blodet og folk selv, sammenholder vi med, hvad vi fandt på scanningen og i blodtrykstestene. Det er for at finde opskriften på, hvordan du bedst kan forudsige, hvem af dem, der havde for meget åreforkalkning på kranspulsårerne, forklarer han.
Derudover sammenholdes oplysningerne med data fra Danmarks statistik.

Forskningsprojektet vil udvikle et computerprogram, der skal kunne beregne det enkelte menneske risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom. Alt sammen ud fra en blodprøve og nogle oplysninger.
- Vi vil med kunstig intelligens finde ud af, om man kan forudsige, om man skulle have nogle tidlige tegn på åreforkalkning. Og ikke nok med det også sige, hvilken gevinst du får af at gå i forebyggende behandling, fortæller Jes Lindholt.
I dag lever hver tiende dansker med en hjerte-kar-sygdom, og selvom der er markant færre, der dør af hjerte-kar-sygdomme end i 90'erne, så er antallet af hjerte-kar-patienter stigende. Men halvdelen af tilfældene kunne ifølge Jes Lindholt undgås, hvis de bliver opdaget tidligt, og man sætter forebyggende ind. Men det kræver, at nye metoder tages i brug.
- Vi mangler et værktøj til mere præcist at kunne forudsige, om du er i risiko for at få en hjerte-kar-sygdom, siger Jes Lindholt.
Det skal PREPARE hjælpe med.

Både nemmere og billigere
I dag kræver det avancerede røntgen- og blodtryksundersøgelser at undersøge, om en patient har tegn på hjerte-kar-sygdomme. Undersøgelser, der skal udføres på de større hospitaler, som patienten skal transporteres til og fra. Den nye metode ville derfor være både nemmere og billigere.
- I stedet for at rulle det tunge og dyre apparatur ud, kan du nøjes med nogle oplysninger og en enkelt blodprøve, siger Jes Lindholt.
På længere sigt er drømmen, at borgeren skal kunne tage en blodprøve derhjemme og sende den til test – ligesom mange danskere har gjort med Covid-19-antistoftesten.
For Jes Lindholts erfaring er, at der er forskel på, hvem der faktisk møder op til scanningerne. Danskere med lavt uddannelsesniveau har større risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom sammenlignet med jævnaldrende med et højt uddannelsesniveau. Og den skævvridning håber Jes Lindholt, at man kan komme til livs ved at få testene ind i hjemmene.
- Ved at komme tættere på brugeren kan man formodentligt gøre noget ved den sociale slagside, siger han.

Bygger på tidligere erfaringer
Forskningsprojektet udføres i forlængelse af det tidligere projekt, DANCAVAS. Her blev 15.000 mænd i alderen 60-74 år undersøgt for tegn på hjerte-kar-sygdom med røntgen-, blodtryks- og blodprøveundersøgelser. Det er analyser af blodprøverne og oplysningerne fra dette studie, der skal lægge grund til computerprogrammet.
- Alle de oplysninger, som vi får fra blodet og folk selv, sammenholder vi med, hvad vi fandt på scanningen og i blodtrykstestene. Det er for at finde opskriften på, hvordan du bedst kan forudsige, hvem af dem, der havde for meget åreforkalkning på kranspulsårerne, forklarer han.
Derudover sammenholdes oplysningerne med data fra Danmarks statistik.