Curriculum

1. Formel pædagogisk uddannelse

1.1. Lægeforeningens kursus i mødeplanlægning og kursustilrettelæggelse september 1984

1.2. Teaching teachers to teach: Problem-based learning. Helen Shields. Boston. American Gastroenterological Association. 1996

1.3. Teaching teachers to teach: Problem-based learning. Helen Shields. Boston. American Gastroenterological Association. 1997

1.4. AMEE, Beer Sheva, Israel, 2000

1.5. Kursus i casebaseret undervisning, Birgitte Walsted, Sundhedsvidenskabelig SDU, 2001

1.6. AMEE, Berlin 2001

1.7. AMEE, Lisbon 2002


2. Uddannelsesadministrative opgaver

2.1. Prægraduat
2.1.1. Medlem af symposieudvalget. Det medicinske studiums 2. del. Odense Universitet. 1985 1989

2.1.2. Medlem af arbejdsgrupper mhp. planlægning af ny studieordning for kandidatuddannelse i medicin, 2001

2.1.3. Planlægning, administration og udfærdigelse af eksamen på 6 ugers blok i ”Fordøjelseskanalens sygdomme” 2 gange årligt. 2001 til nu.

2.1.4. Uddannelsesansvarlig overlæge, Medicinsk Gastroenterologisk afdeling S, 2003 til nu.

2.1.5. Medlem af ”Embedseksamensudvalget” mhp. indførelse af nye eksamensformer. 2004.

2.1.6. Medlem af arbejdsgruppe vedr. tilrettelæggelse af embedseksamen (OSCE), Sundhedsvidenskabelig Fakultet, SDU, 2004-2006.

2.1.7. OSCE-opgave (embedseksamen, medicin) ansvarlig, 2004 til nu.

2.1.8. Initial planlægning af medicinstudiets Bachelormodul B12 (”Fra rask til syg”). 2006-2007.

2.1.9. Kåret som eksamensholdets (medicinsk embedseksamen) bedste underviser (Den lyserøde panter) 1987, 1989, 1996 og 1999


2.2. Postgraduat
2.2.1. Arrangør af postgraduat kursus i lægevidenskabens basale fag, gastrointestinale peptidhormoner, Københavns Universitet 1978.

2.2.2. Arrangør og mødeleder af Dansk Gastroenterologisk Selskabs efteruddannelseskursus årligt. Fra 1983-1999.

2.2.3. Medlem af Dansk Gastroenterologisk Selskabs kursusudvalg 1983-1995.

2.2.4. Medlem af Den Centrale Kursusledelse, Dansk Selskab for Intern Medicin 1987-1993

2.2.5. Arrangør og delkursusleder. Sundhedsstyrelsens A-kursus i Medicinsk og Kirurgisk Gastroenterologi, Sandbjerg Slot, årligt. 1992-2006.

2.2.6. Arrangør PhD-kursus i Klinisk Forskning, Forskeruddannelsen ved Det Lægevidenskabelige Hovedområde, Odense Universitet, 1992-2003.

2.2.7. Kursusleder, Dansk Gastroenterologisk Selskabs Endoskopiudvalg. Kursus i Basal Endoskopi årligt fra 1997-2003.

2.2.8. Arrangør og kursusleder, Kursus i Klinisk Forskning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Regional Sundhedsforskning. December 2000, januar 2001 og november 2001.

2.2.9. Hovedkursusleder, Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi, 2004-2006.

2.2.10. Uddannelsesansvarlig overlæge Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling S 2001 til nu.

2.2.11. Tilrettelæggelse, kursusledelse og eksamen (med professor Annmarie T. Lassen) af 3 ugers kursus i Forskningsmetodologi og Evidensbaseret medicin, 2012 til nu


3. Erfaring med undervisning, vejledning og eksamen

3.1. Prægraduat undervisning
3.1.1. Underviser ved øvelser i fysiologi for medicinstuderende, Fysiologisk Institut, Københavns Universitet, september 1966-67

3.1.2. Underviser i Klinisk Kemi, 3. semester, Københavns Universitet, sektion 4, november 1974-maj 1978

3.1.3. Klinisk lektor i intern medicin, klinikundervisning 3. semester, Københavns Universitet, sektion 3, september 1978-januar 1981

3.1.4. Klinisk lektor i intern medicin, klinikundervisning 3. semester, Københavns Universitet, sektion 4, marts 1982-august 1983

3.1.5. Ekstern lektor, intern medicin, klinikker for 3. og 7. semester, forelæsninger og mundtlig eksamen i intern medicin, Odense Universitet februar 1985-1987

3.1.6. Klinisk professor i intern medicin, Odense Universitet april 1987 til nu, eksaminatorier, forelæsninger og klinikker, case-baseret undervisning, mundtlig (til 2001) og skriftlig eksamen i Fordøjelseskanalens sygdomme (modulerne K5 og K14). Forelæsninger i videnskabsteori, bachelorstudiets modul B6 1998 til 2000. Forelæsning i alternativ medicin, bachelorstudiets modul B6 2006 til nu. Bachelorstudiets modul B12, den diagnostiske proces, journalskrivning og leversygdom. Kandidatstudiets modul FEM, evidensbaseret medicin og kliniske forsøg 2012 til nu. I alt 55 konfrontationstimer per semester.

3.2. Postgraduat undervisning
3.2.1. Laboratoriediagnostik, Københavns Lægeforenings efteruddannelsesudvalg 1979 og A-kursus i intern medicin (endokrinologi) 1982

3.2.2. Dansk Gastroenterologisk Selskabs postgraduate kurser i galdesten, ulcussygdomme, gastrointestinale hormoner, kronisk pancreatitis, tyndtarmslidelser, kronisk diare, mavetarmkanalens neurofysiologi, funktionelle sygdomme, gastrointestinal blødning, anæmi, enteral ernæring 1979-2014

3.2.3. Undervisning i gastrointestinale hormoner, ulcussygdomme, funktionelle sygdomme, diare, kronisk pankreatit og dyspepsi ved A-kursus i Medicinsk-Kirurgisk Gastroenterologi 1980-2008.

3.2.4. Efteruddannelseskurser i gastroenterologi for lægekonsulenter, farmaceuter, lægesekretærer, dyrlæger, kliniske diætister 1984-1995

3.2.5. A-kursus i klinisk fysiologi, nuklearmedicin, pancreas: sekretionsfysiologi, patofysiologi og funktionsundersøgelser, 1984

3.2.6. Postgraduat kursus i dyreeksperimentel teknik, Biomedicinsk Laboratorium, Odense Universitet, februar 1990

3.2.7. PhD-kursus sundhedsvidenskab, Odense Universitet, undervisning i biostatistik og klinisk forskning 1999-2003

3.2.8. Undervisning i endoskopi, Dansk Gastroenterologisk Selskabs Endoskopiudvalg. Undervisning til terapeutiske procedurer i ventrikel og duodenum samt ERCP 1997-2003, forelæsninger og live-demonstrationer

3.2.9. Introduktion til forskningsmetodologi (SSF/IRS) Syddansk Universitet, Klinisk forskning 2004-2006


3.3. Vejledning
3.3.1. Siden 1985 vejleder for 25 specialestuderende (medicin) og 19 ph.d.-studerende.

3.4. Eksamen

3.4.1. 1985-2001 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Skriftlig eksamen i Intern Medicin og Gastroenterologi 2 gange årligt fra 1985 til nu (essay og MCQ). Mundtlig eksamen, Intern Medicin 2 gange årligt 1985-2001. 


4. Metoder, materialer og redskaber

4.1. Forfatter til 4 afsnit i Klinisk Kemisk Kompendium, 1. udgave 1979

4.2. Forfatter til kapitler om mave-tarm-kanalens funktion, blødning, diare, ventriklens og duodenums sygdomme, tyndtarmens sygdomme, tyktarmens sygdomme og pancreas sygdomme i Medicinsk Kompendium 13., 14., 15, 16., 17. og 18. udgaver

4.3. Redaktør på Medicinsk Kompendium 16., 17. og 18. udgaver.

4.4. Forfatter til kapitlerne om gastroenterologi og hepatologi i Medicinsk Kompendiums Lommebog, 1., 2. og 3. udgaver

4.5. Forfatter til kapitlerne om gastroenterologi i Medicinsk Kompendiums Lommebog i 4. og 5. udgaver.

4.6. Redaktør Medicinsk Kompendiums Lommebog 3., 4. og 5. udgaver

4.7. Kapitler om gastrointestinal blødning i Kirurgisk Kompendium 1996

4.8. Instruktionsfilm vedr. perkutan anlæggelse af gastrostomisonde. Klinisk Foto, Odense Universitetshospital 1995 


5. Uddannelsesudvikling og universitetspædagogisk følgeforskning

5.1. Deltagelse i udvikling af kandidatuddannelsen, Medicin, Odense (nu Syddansk) Universitet

5.2. Deltagelse i udvikling af MCQ-opgaver ved blokundervisning, kandidatuddannelsen, Medicin.

5.3. Odense Universitets Undervisningspris 1999. 


6. Refleksion over egen pædagogisk praksis

Jeg har gennem årene opnået betydelig erfaring med flere undervisningsformer, såsom forelæsning, holdundervisning og klinisk undervisning (bedside). Det er undervisningsformer, der alle er nyttige og anvendelige afhængig af situationen og emnets art.

Jeg har i takt med Fakultetets tiltagende overgang til problembaseret undervisning med succes ændret mine indlæg i overensstemmelse hermed. Det er en udmærket og nyttig tilgang til stoffet, men giver en vis risiko for ”akademisk forfladigelse”.

De studerendes tiltagende focus på besvarelse af eksamensspørgsmål har gjort, at jeg har fundet det formålstjeneligt også at viderebringe viden om det der ”ligger ind imellem”, således at den studerende ikke kun har punktviden, men viden om situationer og sammenhænge. I overensstemmelse hermed finder jeg det nyttigt at udvide den nuværende multiple choice eksamen (som udmærker sig ved mulighed for bred testning) med en essay opgave.

Jeg tror der fremover bliver brug for interaktiv læring via elektroniske medier og er interesseret i at deltage i udvikling heraf.

Jeg mener, min undervisning generelt er godt modtaget og at den evalueres godt og ser således ingen grund til at ændre stil eller metode.