Description of impact
Forskerne prøver at forstå, hvad der sker i en hjerne med disse sygdomme ved for eksempel at studere mus eller vævsprøver fra afdøde mennesker, der har haft sygdommen. Men der skal bedre metoder til, før vi kan gøre os håb om en dag at kunne kurere neurologiske sygdomme. Her viser studier af mini-hjerner viser sig netop lovende.Martin Røssel Larsen, der arbejder på SDU’s Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, er ekspert i at studere neurale mekanismer på protein-niveau, og han har specialiseret sig at dyrke og studere disse såkaldte mini-hjerner:
“Jo bedre indsigt, vi kan få i menneskehjernen før og under en neurologisk sygdom, jo bedre kan vi forstå sygdommen, og det kan føre til mere effektive behandlinger”, siger han og fortsætter:
“Vi har selvklart ingen ønsker om tage vævsprøver fra levende menneskers hjerne, men ny teknologi gør det nu muligt for os at arbejde med kunstigt skabte mini-hjerner, og det vil gøre en kæmpe forskel”.
De mini-hjerner, som Martin Røssel Larsen dyrker, kan ikke sidestilles med en hjerne i et menneske. De har ingen bevidsthed, de er ikke en sammensat enhed, som en menneskehjerne er, og de er slet ikke i nærheden af at besidde samme kompleksitet. Et menneskes hjerne består af 86 milliarder hjerneceller, mens en mini-hjerne består af ca. en million.
Men det betyder ikke, at man ikke diskuterer de etiske aspekter af forskningen:
“For i takt med at teknikkerne bliver bedre og bedre, er det også muligt, at mini-hjerner bliver mere komplekse – men der er vi altså langt fra endnu, siger Martin Røssel Larsen.
| Category of impact | Other impact |
|---|