Abstract
Nyhedsmediernes dækning af økonomien er for mange en vigtig kilde til informationer om økonomien. Det skyldes især, at økonomien er et emne, vi kun delvist kan erfare i vores egen hverdag ved for eksempel stigende huspriser eller antallet af nye biler i nabolaget. Andre dele af økonomien som for eksempel udviklingen i bruttonationalproduktet eller regeringens økonomiske initiativer ville vi ikke kende til, hvis ikke nyhedsmedierne berettede om det. Med nyhedsmediernes vigtige rolle som formidlere af økonomiske informationer følger spørgsmålet om, hvordan økonomiske nyheder påvirker nyhedsbrugernes økonomiske opfattelser. Det er netop det spørgsmål, afhandlingen vil besvare. Det centrale fokus er at forklare, hvilke mekanismer der er på spil, når vi omdanner økonomiske nyheder til økonomiske opfattelser. Afhandlingen viser, at økonomiske nyheder, der vækker opmærksomhed og følelser eller bliver opfattet som personligt relevante, er afgørende, når vi danner vores økonomiske opfattelser.
Afhandlingens konklusioner bygger på en fire-bølgers panelundersøgelse kombineret med analyser af danske nyhedsmediers økonomiske indhold samt et eksperiment. I fire studier viser afhandlingen, hvordan økonomiske nyheder påvirker nyhedsbrugerne. Afhandlingens første studie viser, at negative økonomiske nyheder øger vores tiltro til egne økonomiske evner, fordi negativiteten øger vores opmærksomhed på økonomiske nyheder. Det andet studie viser, at økonomiske nyheder, der illustrerer en historie med et menneskeligt ansigt, øger vores interesse i økonomien, fordi de økonomiske nyheder bliver opfattet som personligt relevante. Det tredje studie viser, at negative økonomiske nyheder påvirker vores følelser, men at vores tiltro til egne økonomiske evner har indflydelse på, hvor følelsesmæssigt påvirket vi bliver. Endelig viser afhandlingens sidste studie, at tvetydige nyheder får forbrugertilliden til at falde, fordi vi bliver usikre på den økonomiske situation.
Samlet set viser afhandlingens resultater, at økonomiske nyheder, der vækker opmærksomhed, følelser eller opfattes som personligt relevante, er afgørende for, hvordan vi danner vores økonomiske opfattelser. Dermed bidrager afhandlingen med ny viden om, hvorfor økonomiske nyheder påvirker nyhedsbrugernes økonomiske opfattelser, hvilket eksisterende undersøgelser på området stort set ikke har belyst.
I et større perspektiv tilbyder afhandlingens resultater et alternativt synspunkt i debatten om, hvorvidt den økonomiske journalistik har fejlet i sin dækning af økonomien. Afhandlingen viser godt nok, at negative og tvetydige nyheder kan fremkalde negative følelser, hvilket kan få negative konsekvenser på forbrugertilliden. Ser man derimod på den økonomiske journalistiks tilsigtede formål som det at øge interessen for økonomien, skabe opmærksomhed på økonomiske nyheder eller styrke nyhedsbrugernes tiltro til deres egne økonomiske evner, så er de negative konsekvenser sværere at få øje på.
Afhandlingens resultater har dermed også praktisk betydning for journalister, kommunikationsstrateger og politikere, der ønsker at producere økonomiske budskaber, der når igennem til modtagerne. For at få de økonomiske budskaber igennem til modtagerne, skal de formidles på en måde, så de vækker opmærksomhed, følelser eller bliver opfattet som personligt relevante.

Originalsprog | Engelsk |
---|---|
Bevilgende institution |
|
Vejledere/rådgivere |
|
Udgiver | |
Status | Udgivet - 25. mar. 2016 |