Moving Denmark: Physical Activity Beliefs and Motivation Within and Across Life

Dette studie er motiveret af den stigende bekymring for fysisk inaktivitet blandt voksne, en tendens med betydelige negative konsekvenser for folkesundheden. Formålet med undersøgelsen er at få en dybere indsigt i, hvordan individers overbevisninger i relation til og motivation for fysisk bevægelse påvirkes på tværs af og i løbet af livet.

Til at undersøge dette anvendes to adfærdspsykologiske teorier, Theory of Planned Behaviour og Self-determination Theory. Theory of Planned Behaviour beskriver, hvordan individets holdninger, subjektive normer og opfattet adfærdskontrol former deres intentioner om at udføre en given handling, mens Self-determination Theory understreger vigtigheden af individets omgivelser i forhold til at få opfyldt de basale psykologiske behov for autonomi, kompetence og samhørighed. Opfyldelsen af de basale psykologiske behov er ifølge Self-determination Theory afgørende for kvaliteten og holdbarheden af motivationen for at udøve aktiviteten.

Gennem brugen af lange semistrukturerede interviews med 42 deltagere fra forskellige demografiske baggrunde, giver studiet indsigt i interviewdeltagernes personlige oplevelser og overbevisninger relateret til fysisk aktivitet. Interviewene blev analyseret ved hjælp af framework-metoden, som er en form for tematisk analyse. I framework metoden gøres der brug af en kodebog i analysearbejdet, men samtidig er der mulighed for at tilpasse den og tilføje nye temaer undervejs i analyseprocessen.

Studiet er afrapporteret i tre artikler. I artikel 1 anvendes Theory of Planned Behaviour til at undersøge, hvordan livstransitioner påvirker individers overbevisninger i relation til fysisk bevægelse. I artikel 2 anvendes Self-determination Theory til at undersøge hvordan understøttelsen af de psykologiske behov varierer mellem forskellige domæner for fysisk aktivitet (transport, beskæftigelse, husholdning og fritid). Self-determination Theory anvendes også i artikel 3, som fokuserer på, hvordan individer restituerer deres psykologiske behov efter de er blevet undermineret eller ikke er blevet opfyldt.

Fundene fra artikel 1 peger på, at livstransitioner ændrer individers sociale roller og deres dertilhørende forpligtigelser. Især livstransitioner som skolestart, at starte i arbejde og det at blive forældre har en tendens til begrænse individets intention om at være fysisk aktive på grund af de øgede forpligtelser de medfører. I disse livstransitioner viser vores fund dog, at støttende omgivelser og individuelle tilpasningsstrategier kan bidrage til at opretholde intentionen om at være fysisk aktiv på trods af ændrede sociale roller forpligtigelser. På den anden side kan transitioner som at flytte hjemmefra eller gå på pension medføre en øget intention om at være fysisk aktiv, fordi disse transitioner ofte tilbyder større autonomi.

Fundene fra artikel 2 viser, at understøttelsen af de psykologiske behov varierer mellem de forskellige domæner for fysisk aktivitet. I transportdomænet oplevede interviewdeltagerne generelt udøvelsen som en nødvendighed for at komme fra a til b, og de oplevede ikke at deres psykologiske behov blev opfyldt i domænet. Det samme billede gik igen i husholdingsdomænet. I fritidsdomænet og beskæftigelsesdomænet oplevede interviewdeltagerne i højere grad at deres psykologiske behov blev understøttet, men der var samtidig også en del som oplevede at få undermineret deres psykologiske behov i disse domæner.

Desuden viser fundene fra artikel 3 at restitutionsprocessen forløber forskelligt alt afhængt af om processen sker på baggrund af underminering eller mangel på behovsopfyldelse. Når individer oplever mangel på behovsopfyldelse har de en tendens til at kæmpe imod. Det gør de f.eks. ved at ændre måden, de deltager i aktiviteten på, ved at skifte kontekst eller ved at vælge en helt anden aktivitet. Når individer føler, at deres psykologiske behov bliver direkte undermineret, har de derimod en tendens til at trække sig helt fra den pågældende aktivitet og undgår generelt at engagere sig i lignende aktiviteter fremover. Desuden fandt vi, at langvarigheden af reaktionerne på at få undermineret sine psykologiske behov varierer betydeligt afhængigt af, om det er sket i en frivillig eller obligatorisk sammenhæng. Når de psykologiske behov undermineres i en obligatorisk sammenhæng (fx i idrætsfaget i skolen), har det ofte langvarige negative konsekvenser for den enkeltes holdninger til fysisk aktivitet.
  
Studiet bidrager samlet set med indsigt i at individers overbevisninger i relation til og motivation for fysisk aktivitet overordnet set påvirkes af tre faktorer på tværs af og i løbet af livet: Individets tidligere erfaringer, nuværende omstændigheder og forestillinger om fremtiden. Tidligere erfaringer, både positive og negative, skaber grundlaget for en persons overbevisninger om og motivation for fysisk aktivitet. Disse tidligere erfaringer kan have en langvarig indvirkning på, hvordan en person opfatter og er motiveret for fysisk aktivitet. Nuværende omstændigheder, herunder livstransitioner og hvorvidt man bliver behovsunderstøttet i domæner, spiller også en afgørende rolle for hvordan en persons overbevisninger om og motivation for fysisk aktivitet udvikler sig.

Forestillingen om fremtiden er også en vigtig faktor. Forventninger om sundhedsmæssige fordele i fremtiden kan motivere individer til at ændre deres overbevisninger i relation til fysisk aktivitet og deltage mere aktivt, men varigheden og kvaliteten af denne motivation afhænger af opfyldelsen af psykologiske behov inden for de aktiviteter, de engagerer sig i.

Dette studie bidrager til Theory of Planned Behaviour ved at argumentere for at baggrundsfaktorer bør ses og anvendes om faktorer som aktivt påvirker holdninger, forestillede normer og adfærdskontrol, i stedet for blot at blive anvendt som kontrolvariabler. Ydermere foreslår vi at inddrage livstransitioner som en baggrundsvariabel. Studiet bidrager til Self-determination Theory ved at beskrive processen for restitution af de psykologiske behov, og herunder at restitutionsprocessen forløber forskelligt alt afhængt af om processen sker på baggrund af underminering eller mangel på behovsopfyldelse.

Studiet frembringer væsentlige praktiske indsigter ved at påpege nødvendigheden af kontekstspecifikke, behovsstøttende interventioner og strategier. Disse bør tage højde for de unikke udfordringer, som opstår i forbindelse med forskellige livstransitioner og livsdomæner.