Discussing resuscitation and levels of treatment with seriously ill and frail patients: Development and testing of a Danish POLST form

10.1 Baggrund
Alvorligt syge og/eller svækkede patienter bliver ofte indlagt på danske sygehuse uden dokumentation for ønsker om behandlingsniveau. Dette kan føre til potentielt byrdefuld, ikke-gavnlig og/eller uønsket behandling.

10.2 Formål
Dette studie sigter mod at udvikle og teste et dansk POLST-dokument for at forbedre samtalerne mellem patienten og den behandlende læge om præferencer for behandlingsniveau. Dette er for at sikre, at patientens ønsker er kendte og dokumenterede. Dokumentet er baseret på et amerikansk POLST-dokument og adresserer patienters ønsker vedrørende genoplivning, medicinsk behandling og ernæring.

10.3 Metode
Dette multi-method studie udvikler og tester et Dansk POLST dokument. Indsamler og analyserer resultaterne fra POLST dokumenter og spørgeskemaer, fulgt op af semistrukturerede individuelle interviews. Kvantitative data analyseres ved hjælp af deskriptiv statistik. Tematisk analyse er den analytiske strategi for kvalitative data. I den kritiske fortolkning og diskussion af data blev resultaterne og temaerne der var udledt af studiet yderligere fortolket og diskuteret i forhold til relevant forskning og teorier.

10.4 Resultater
10.4.1 Artikel I
Den danske version af POLST dokumentet blev af patienter, pårørende, læger og sygeplejersker vurderet som læsevenlig, forståelig og brugbar til at diskutere og dokumentere danske patienters præferencer for behandlingsniveau. De fleste patienter ønskede ikke et genoplivningsforsøg og valgte udvalgt behandling, samt ingen ernæring i sonde eller drop. Dette skal dog bekræftes i en større undersøgelse. For at kunne diskutere ønsker for behandlingsniveau blev et anvendeligt og overskueligt dokument opfattet som vigtigt af deltagerne.

10.4.1 Artikel II
De fleste alvorligt syge patienter ønskede ikke et genoplivningsforsøg og valgte udvalgt behandling, samt ingen ernæring i sonde eller drop. Ønskerne for behandlingsniveau var ens inden for aldersgrupper, køn og projektsteder, men med en tendens til, at yngre patienter foretrak fuld behandling og plejehjemsbeboere foretrak genoplivning. Flertallet af deltagerne fandt, at den danske POLST var brugbar til diskussion og beslutningstagning for behandlingsniveau i høj eller meget høj grad, og at POLST-dokumentet gjorde det muligt at tale åbent om ønsker for behandlingsniveau.

10.4.1 Artikel III
Patienter og læger fandt det værdifuldt at have en samtale om niveauer for behandling. Pårørende blev betragtet som nøglepersoner. De vigtigste udfordringer var tidspunktet for samtalen, samt at sikre sig tilstrækkelig viden til fælles beslutningstagning. Det vigtigste perspektiv ved samtalen var at styrke patientens autonomi.

10.5 Konklusion
Den danske version af POLST dokumentet blev af patienter, læger, pårørende og sygeplejersker vurderet som læsevenlig, forståelig og brugbar til at diskutere og dokumentere danske patienters præferencer for behandlingsniveau. Flertallet af deltagerne fandt, i høj eller meget høj grad, at den danske POLST var brugbar til diskussion og beslutningstagning om behandlingsniveau i den sidste tid.
De fleste alvorligt syge patienter ønskede ikke et genoplivningsforsøg og valgte udvalgte behandlinger, samt ingen ernæring i sonde eller drop. Ønskerne om behandlingsniveau var ens inden for aldersgrupper, køn og projektsteder, men med en tendens til, at yngre patienter foretrak fuld behandling og plejehjemsbeboere foretrak genoplivning. Pårørende blev betragtet som nøglepersoner. De vigtigste udfordringer var tidspunktet for samtalen, samt at sikre sig tilstrækkelig viden til fælles beslutningstagning. POLST dokumentet gjorde det muligt at tale åbent om ønsker for behandlingsniveau. Det vigtigste perspektiv ved samtalen var at styrke patientens autonomi.